Fastelavn i Ungdomshuset
25. februar 2012
Vellykket fastelavnsfest i Ungdomshuset
Søndag d. 19. februar bød Ungdomshuset i
samarbejde med BIBLIOTEKET og kulturhuset på Rentemestervej,
Børnekulturhuset Sokkelundlille og Boligforeningen
Møntmestergården indenfor til et festlig
fastelavnsarrangement.
Over 400 børn og voksne deltog i arrangementet, hvor der
var tøndeslagning, hjemmelavede veganske fastelavnsboller og
varm kakao. Der blev arrangeret skattejagt rundt i Ungdomshuset,
ansigtsmaling, optræden ved Øglegøglerne og der
var gang i den med musik, dans og meget andet.
Vi i Ungdomshuset var superglade for at se mange venner og
naboer, og vi vil gerne sige tak til alle, der lagde vejen forbi,
samt til vores gode samarbejdspartnere.
Modkraft har taget en serie flotte billeder fra dagen. Se dem her :)