fredag 29.06 - 2018
BOGCAFÉEN BARRIKADEN
Syrisk-palæstinensere fordrevet til Libanon:
Speciale-oplæg
kl. 18:00
- Entré Gratis

Asbjørn Nielsen holder oplæg om sit speciale vedr.
syrisk-palæstinensere fordrevet til Libanon.
Oplægget vil omhandle de menneskelige, juridiske og
fremtidige konsekvenser for palæstinensiske flygtninge i
Libanon og Syrien, med særligt fokus på konsekvenserne
af den Syriske borgerkrig på statsløse flygtninge.
I kølvandet på den syriske borgerkrig er millioner
af mennesker blevet fordrevet både internt og til de
omkringliggende lande. Af disse er ca. en halv million
palæstinensere med speciel flygtningestatus grundet deres
etnicitet.
I Syrien er palæstinensiske flygtninge blevet tilkendt
alle civile rettigheder på ligefod med syriske statsborgere.
Disse privilegier ophører dog ved krydsningen af
grænsen til Libanon, hvor palæstinensiske flygtninge
lider under nogle af de mest diskriminerende lovgivninger I
Mellemøsten.
Som de-facto statsløse mødes de
syrisk-palæstinensiske og de herboende
libanesisk-palæstinensiske flygtninge af de værst
tænkelige forhold. Oplægget vil skildre mødet og
forholdene for statsløse flygtninge som diskrimineres
på basis af lokal og international lov, samt hvordan de
tilpasser sig og finder løsninger hvor ingen synes
mulige.´
Se Facebook-eventet her.